En klient fortæller…

Sådan var det at have en fødselshjælper med til min fødsel

“Jeg havde aldrig troet, jeg skulle have en doula med til min fødsel, fordi jeg altid har syntes, det er en meget privat sag, som kun involverer forældrene og en jordemoder. Men meget kort tid efter jeg var begyndt i behandling ved Izabella, kunne jeg bare mærke, hun skulle være der under fødslen”.

Sådan fortæller Anna om nogle af de første tanker, som hun havde allerede i starten af sit forløb ved Izabella fra Huskdigselv.dk.

Ønsket om en barn

Travlhed på fødegangen og nervøsitet omkring det at skulle føde kan være en stressende cocktail. Derfor kan det være en god idé at have en fødselsterapeut med til fødslen. Læs her, hvordan Anna oplevede at have Fødselsterapeut Izabella Winther med, da hendes datter kom til verden.

”Jeg havde aldrig troet, jeg skulle have en doula med til min fødsel, fordi jeg altid har syntes, det er en meget privat sag, som kun involverer forældrene og en jordemoder. Men meget kort tid efter jeg var begyndt i behandling ved Izabella, kunne jeg bare mærke, hun skulle være der under fødslen.”

Som kvinde er det noget af det største at føde sit barn. Men det kan også være en skræmmende oplevelse. Derfor vælger mange – ligesom Anne – at tage en fødselsterapeut (også kaldet en doula) med til fødslen.

Ønsket om et barn

Anna var blot 23 år, da hun og hendes kæreste begyndte at fuldføre drømmen om at starte en familie. Men allerede fra begyndelsen var det unge par udfordret grundet Annas mangeårige uregelmæssige cyklus. Derfor søgte Anna hjælp hos zone- og kropsterapeut Izabella Winther i klinikken Huskdigselv. Izabella Winther har speciale i graviditet, spædbørn, fertilitet og fødsel.

”Jeg googlede egentlig bare, hvad der fandtes af behandlinger for uregelmæssig cyklus og fandt med det samme Izabellas hjemmeside, Huskdigselv.dk.”

Anna og hendes kæreste havde kun forsøgt at blive gravide en måneds tid, da hun begyndte i et zoneterapiforløb ved Izabella.

”Jeg var allerede begyndt at stresse over, at min uregelmæssige cyklus kunne gøre det vanskeligt for mig at blive gravid. Min krop reagerede på min angst og blev derfor ved med at udskyde min cyklus. Så jeg havde virkelig brug for et holdepunkt i den periode. Jeg tror faktisk, de fleste kvinder oplever, det er enormt nervepirrende at forsøge at blive gravid for første gang – man har aldrig været gravid før, så man ved endnu ikke, hvor lang tid der går, før man får sit ønske opfyldt,” fortæller Anna.

Den onde spiral

Det var altså ikke kun den uregelmæssige cyklus, der tyngede Anna, det var også de negative effekter, det havde på psyken, som yderligere påvirkede hendes cyklus negativt. Ligesom mange andre kvinder, som forsøger at blive gravide, var Anna kommet ind i en ond spiral, som påvirkede hendes krop og sind negativt. Det betød desværre også, at drømmen om et barn blev skubbet længere og længere væk. Men allerede den første zoneterapibehandling fik Anna på rette spor.

”Jeg var virkelig lettet efter min første behandling hos Izabella. Jeg var nemlig bange for hendes reaktion, når jeg fortalte, at jeg kun var 23 år, havde en uregelmæssig cyklus og gerne ville være gravid. Men Izabella sagde bare til mig, vi nok skulle få styr på det hele, og hun hjalp mig til at tro på, at min krop kunne det, den skulle, hvis jeg bare behandlede den ordentligt og fik hjælp til at håndtere min stress.”

Tre uger senere viste Anna sin kæreste en positiv graviditetstest.

foedselsterapeut

Mere end bare zoneterapi

Det var ikke kun selve zoneterapien, der hjalp Anna med at slappe af og frigive den stress, der havde hobet sig op. Det var i den grad også samtalerne med Izabella, der banede vejen for en krop og et sind i balance.

”Jeg vidste ikke så meget om zoneterapi og troede egentlig, det var en behandling, der foregik i stilhed. Jeg havde ikke regnet med, jeg ville møde en behandler, som jeg kunne snakke med, og som ville lytte til mine mindste bekymringer og tanker. Ofte talte Izabella og jeg ikke om fertilitet, men mere om det, som fyldte i livet ‘her og nu’. Izabella var bare meget nærværende og super god til at lytte.”

Selv om Anna blev gravid overraskende hurtigt efter, hun var startet i zoneterapibehandling, fortsatte hun med behandlingen og samtalerne med Izabella.

”Jeg gik til zoneterapi under hele min graviditet, hvilket var enormt givende. Jeg var gravid for første gang, og ingen i min omgangskreds havde børn, så alt var nyt, spændende og vildt skræmmende. I den periode var det fantastisk at have mine behandlinger hos Izabella, hvor jeg kunne snakke med en erfaren kvinde om alle de glæder og bekymringer, der opstod under graviditeten,” fortæller Anna og fortsætter:

”Da jeg var lidt over halvvejs i graviditeten, begyndte jeg at spekulere en del på fødslen. På det tidspunkt var der meget snak om de dårlige forhold på landets fødegange, og jeg begyndte at blive utryg ved situationen. Min kæreste og jeg blev derfor enige om, at Izabella skulle være med som doula under fødslen. Det gav mig vildt meget ro, fordi jeg vidste, Izabella kendte mig, mine styrker og mine svagheder.”

Efter det unge par havde besluttet, Izabella skulle være deres doula, kom Annas kæreste med til fødselsforberedelse – et tilbud der også findes i de trygge rammer hos Huskdigselv.dk – så de alle tre kunne lære hinanden at kende. Mødet var positivt, varmt og emmede af spænding, for næste gang de tre skulle være i samme lokale, ville være ved selve fødslen.

Tryghed og ro på en hektisk forårsnat

”Vi var så glade for at have Izabella med helt fra de første streger på graviditetstesten og frem til den hektiske forårsnat hvor vores datter kom til verden. Vi havde brug for lidt ekstra tryghed og støtte, og det kunne hun give os.”

Ved fødslen var Izabella med lige fra starten og gav Anna den tryghed, hun havde brug for. Men Izabella blev også en kæmpe støtte for Annas kæreste, der skulle være far for første gang.’

”Det endte nemlig med at blive en kompliceret fødsel, og min kæreste blev meget bange flere gange. Han har siden sagt, at han ikke ved, hvad han skulle have gjort, hvis ikke Izabella havde været med. Hver gang han blev i tvivl, om alt var som det skulle være, da jeg var i fødsel, kiggede han over på Izabella, som signalerede til ham, at alt var ok. På et tidspunkt dykkede vores datters hjerterytme, og pludselig stod der et helt hold af læger og sygeplejersker på stuen. Ingen af dem havde tid til at forklare min kæreste noget, fordi de fokuserede på at få vores lille datter ud i god behold. Her var Izabella virkelig guld værd, for hun støttede min kæreste og forklarede ham løbende, hvad der foregik, så han blev tryg,” fortæller Anna.

Anna troede egentlig bare, hendes cyklus skulle hjælpes på vej med lidt zoneterapi, da hun begyndte i behandling ved Huskdigselv.dk. Men her mødte hun Izabella, en holistisk zone- og kropsterapeut og fødselsterapeut (også kaldet doula), der ikke kun behandler kroppen, men også sindet. Anna fandt hjælp og støtte hos Izabella både før og under sin graviditet og under fødslen af hendes datter. I dag går hun stadig til zoneterapibehandling ved Izabella, da Anna og hendes kæreste drømmer om at udvide familien fra tre til fire.

Går du også med drømmen om at blive gravid, og har du brug for fertilitetshjælp? Så kan du lige som Anna booke en zoneterapibehandling ved Izabella hos Huskdigselv.dk og opleve zoneterapiens fantastiske påvirkning på din krop og ikke mindst dit sind.

Bliv uddannet doula og fødselsterapeut

Der er behov for flere uddannede doulaer og fødselsterapeuter pga. presset på fødegangene. Du kan lære det livgivende håndværk på kun 6 måneder?

Kom til infomøde

Hvis du overvejer at starte på fødselsterapeut-uddannelsen, kan du komme til et gratis infomøde, hvor du kan møde underviserne og høre mere om uddannelsen