Helle Hirshals

Information:

Fulde navn: Helle Hirshals

Alder: 46 år
Antal børn: 7 styk. Sønner på 18, 16, 7 og 1 år. Døtre på 20, 13 og 10 år
Dækker områder: En times kørsel fra Roskilde. Alle er velkommen
i min klinik midt i Roskilde, 5 min fra stationen.

 

Om Helle 

Mit navn er Helle Hirshals, jeg er en årgang 1975, og jeg er mor til syv børn. Fire
drenge og tre piger i alderen 1-20 år.

Hvorfor vil jeg vejlede dig?
Den skinbarlige sandhed er, at jeg i den grad føler det er mit kald og jeg
kan slet ikke lade være.
Jeg har igennem de sidste tyve år erfaret og tilegnet mig en massiv
viden inden for områderne fertiliet, graviditet, fødsel, amning og
spædbarnspleje i øvrigt.
Jeg har læst, nørdet og studeret gennem årene, så føler mig godt klædt
på til, at vejlede og støtte dig. Ud over min faglige viden har jeg selv
været igennem syv graviditeter, syv fødsler og syv amme forløb, så jeg
har prøvet det meste.
Graviditet har jeg stor erfaring med både personligt men så sandelig
også som vejleder. Det være sig alle de fysiske ting vi gennemlever og
faser der opstår, og ikke mindst de følelsesmæssige processer vi skal
igennem, når vi nærmer os moderskabet og fødslen.
Det ligger mig meget på sinde at undervise i vejrtræknings- og
visualiseringsteknikker ifh til din kommende fødsel. Jeg vil rigtig gerne
have fødselsforberedende snakke. Måske er du bange og nervøs!, især
hvis du tidligere har haft en slem fødsel, som stadig sidder i dig.
Jeg er uddannet ammerådgiver da jeg meget gerne vil være med til, at
give dig et rigtig godt ammeforløb og komme godt fra start. Det kan
ligeledes være vigtigt at få snakket fødselsoplevelsen godt igennem.
Det er stort og forandrende at blive mor. Det ændre os for altid og hvem
vi er i verden!. Det kan gøre en kæmpe forskel, at dele det med andre, for

det går så dybt ind under huden på os. De fleste nybagte mødre har
tårnhøje ambitioner, og det kan ofte forekomme at google vinder over
den dybe moderlige intuition vi alle har. Det er netop denne jeg vil hjælpe
dig med, at tage udgangspunkt i.
Der udover har jeg som uddannet pædagog arbejdet i ca 20 år med
børn og familier bla som konsulent (børn 0-3 år) og
børnehaveklasseleder.

Lad mig støtte dig i løbet af graviditeten og forberede dig på fødslen, så
den bliver tryg og god. Har du tvivl når den lille kommer til verden, er jeg
klar til at assistere med ammehjælp og div.
Alt sammen for at oplevelserne bliver så gode, trygge og glædesfyldte
som overhovede muligt. Du som kommende eller ny mor skal have det
godt, være i balance og konnektes til din dybe indre urmoder.
Det er en vild tid og den kommer ikke igen.
Jeg glæder mig meget til at møde dig.

Hjemmeside: www.moderkompagniet.dk
Min instagramprofil er @moder_kompagniet

Uddannelse og relevante certificeringer:

  • Fødselsterapeut 2021
  • Basis ammevejleder uddannelse 2020
  • Socialpædagog 2000/arbejdet som konsulent børn 0-3 år og som bh-klasseleder.

 

Interesseområder/Specialer:

  • Fertilitet
  • Graviditet, støtte og vejledning
  • Fødselsforberedelse
  • Smertehåndtering og fødselsangst
  • Ammevejledning
  • Solomødre/ Regnbuefamilier
  • Samtaler før,under og efter fødslen