Diana Elsgaard havde en svær graviditet, fødsel og efterfødselstid, da hun blev mor for første gang. Set i bagklogskabens klare lys romantiserede Diana det at blive mor, og da forestillingen brast, åbnede der sig en helt ny livsvej for hende som fødselshjælper og gravidyogalærer. En livsvej, hvor et helt særligt stykke stof har fået stor betydning.
“Det gik op for mig, at jeg ikke var blevet holdt, og at ingen andre kvinder i min omgangskreds var blevet holdt på den måde i begyndelsen af deres moderskab. Men vi har brug for det. Jo mere jeg fik lov at blive holdt af andre kvinder i trygge kærlige rum, hvor der var plads til alle de følelser, der er i moderskabet og i livet, jo mere helede jeg,” siger Diana.
I dag arbejder hun som doula og gravid- og efterfødselsyogalærer og underviser hos Fødselsterapeuten på modulet om rebozo. Og så er hun gravid med sit andet barn og har en helt anden bevidsthed med sig ind i denne graviditet – og en fødselsterapeut ved sin side.
Svær efterfødselstid blev vendepunkt
“Der var rigtig mange ting, der overvældede mig i den første tid som mor. Alt fra råd udefra til meninger og holdinger til den måde, jeg ville være mor på. For eksempel talte de på hospitalet meget om, hvad man skulle gøre for at undgå vuggedød. Det blev sagt med den bedste intention, men uden den store opmærksomhed eller omsorg for mig. Det ramte mig psykisk. Det var jeg ikke forberedt på. Det tog lang tid for mig at lande i mit moderskab,” fortæller Diana.
Da hun havde det allerværst, fandt hun på opfordring af en veninde og ad snørklede veje ind på Fødselsterapeutens hjemmeside.
“Jeg vidste med det samme, at det her ville jeg dykke mere ned i. Med alt det, jeg havde været igennem efter at være blevet mor, ville bruge min egen smerte som en styrke. I stedet for at dvæle ved det, hvordan kunne jeg så komme ud og gøre en forskel? Det blev et brændende ønske om at hjælpe andre, men jeg vidste også, at det krævede, at jeg hjalp mig selv først,” husker Diana.
Hun var allerede dengang yogalærer og ville videreuddanne sig i gravid- og efterfødselsyoga, da hun begyndte i august 2021 på Fødselsterapeutens uddannelse.
“Det var meget øjenåbnende. Jeg fik forståelse for tidligere generationer og den vrede, jeg oplevede, mod systemet, familie, veninder og alle de velmenende råd, der efterlod mig med en følelse af at fejle. Jeg kunne pludselig forstå, hvor det kom fra. Min vrede udviklede sig til en større forståelse for, hvad kvinder går igennem, når de bliver mødre, og hvilken betydning det har holdt i det. Jeg kunne pludselig se på mig selv og alle andre med mere kærlige, blide og omsorgsfulde øjne.”
Mothering the mother
På den første dag på Fødselsterapeutens doula uddannelse, fortalte Izabella Winther om begrebet mothering the mother. Opdagelsen af, hvor betydningsfuldt det er selv at tage imod omsorg og lade andre holde rum for en som ny mor, blev begyndelsen på en lærerig og sårbar healingsrejse, som Diana ikke havde regnet med.
Behovet for at blive holdt blev særlig tydeligt, da hun første gang oplevede rebozo på sin uddannelse i gravidyoga.
“Det var en dag, hvor jeg virkelig havde det svært. Jeg var ked af det og angsten væltede ud af mig, og så spurgte min underviser, om det ikke var mig, hun skulle demonstrere en rebozo behandling på. Jeg havde svært ved at tage imod den kærlighed. Effekten var mere end at vugge baby fra side til side eller lindre smerter for en gravid. Det var hele det rum, jeg oplevede, at rebozo holdt for mig,” mindes Diana.
Hun var stødt på rebozo under sin praktik som pædagog i Guatemala. Her blev det vævede sjal, som hedder rebozo, brugt til at bære børn eller som taske til at transportere ting fra bjergene ned til de lokale markeder. Diana så også, hvordan det blev brugt, når ældre mennesker skulle til lægen og enten blev båret i eller støttet af sjalet. Hun så det, men vidste ikke hvilken betydning, det havde dengang i 2015. Men da hun på egen krop mærkede, hvad det kunne, vidste hun, at det ville blive hendes redskab i arbejdet med kvinder.
“Det er en anden måde at holde rum for en kvinde. Uden berøring beroliger du nervesystemet og støtter kvinden i at være med det, der er,” forklarer Diana.
På Fødselsterapeuten gik Diana glip af modulet med rebozo, fordi hun havde corana. Hun måtte tage det med et andet hold som det allersidste modul, inden hun kunne kalde sig certificeret Fødselsterapeut.
“Det var dér, min healingsrejse sluttede, og jeg følte mig som et helt andet menneske. Derfor ville jeg virkelig også gerne give tilbage til det her smukke sted og støtte ikke bare gravide og ny mødre, men kvinder generelt og give alt den viden videre, som jeg har fået,” smiler Diana, som nu underviser på modulet om rebozo hos Fødselsterapeuten.
Rebozo som ceremonielt redskab
Diana ved, hvordan man kan bruge rebozo til at smertelindre under graviditet og fødsel. Hun har brugt rebozo til at berolige nervesystemet for både børn og mødre ved at vugge dem fra side til side. Men for hende er det den ceremonielle brug af rebozo, som er mest interessant og effektfuld.
“En svøbning er et ceremonielt ritual for kvinder, der lige har født. De bliver ikke bare pakket ind i rebozoer, men badet i håndplukket urtevand og holdt på helt særlig måde, hvor rebozo er en forlængelse af arme, der favner det enkelte menneske. Det taler meget til mig at kunne holde uden at have hænder på og skabe det her unikke rum for en kvinde,” siger Diana og fortsætter:
“Min egen erfaring er, at der er stor forskel mellem massage og rebozo for eksempel. Den, der modtager bliver holdt og får mulighed for at bearbejde nogle ting selv. Jeg siger ikke noget, jeg holder bare rummet, samtidig med at den enkelte lærer at holde rum for sig selv. Vi har tendens til at fixe, løse eller komme med forslag hele tiden, i stedet for bare at holde rum og give plads til at den enkelte kan være med det, der er. Det er ikke mig der skal løse noget, jeg er der bare og holder rummet som en støtte eller en klippe. Jeg kan mærke den anden person gennem rebozo og bruger min intuition, så det er mere end bare at vugge. Jeg fornemmer ting i rummet og inde i mig selv, som spejler sig i den måde, jeg møder hende på. Jeg føler, at der som at blive holdt af min mor som barn.”
Diana fik ingen rebozo-behandlinger under sin første graviditet. Nu er hun gravid med sit andet barn og har lært sin mand at bruge rebozo, så han kan smertelindre eller give hende en følelse af lethed, når kroppen føles ekstra tung. Men hun har også en doula, som ligesom hun selv bruger rebozo mere ceremonielt.
“Vi har aftalt at bruge rebozo mere i den sidste del af graviditeten. Jeg vil gerne skabe det rituelle rum for mig selv, som jeg ville skabe for en anden kvinde. Mathilde kan tune ind på mig på en anden måde end min mand, og så kan jeg også hengive mig mere og mærke mig krop bedre. Der er en tryghed i, at hun kender rebozo og ved, at der ikke er noget farligt i at give rebozo. Det er ikke det samme for en, der ikke bruger det i hverdagen. Det kan virke for farligt, hvis man ikke har kendskab til teknikken i dybden.”
Trygt med Fødselsterapuet
Dianas doula, Mathilde Milan er også uddannet fødselsterapeut.
“Det er enormt trygt at have hende, fordi jeg kender hende og ved, at vi kommer fra samme sted, har samme værdier og måder at gøre tingene på – uden at hun har været helt tæt på,” fortæller Diana på vej ind i uge 26 af graviditeten.
Hun og Mathilde har aftalt snart at tale Dianas første fødsel igennem, fordi Diana ved, at der stadig er noget at bearbejde. Måske en dag efter fødslen vil de også lave en lukning med rebozo, så der bliver gjort plads til, at det nye kapitel i familielivet kan folde sig ud.
“Der vil helt sikkert også være rebozo behandlinger inden fødslen, og så er hun på standby til selve fødslen. Jeg drømmer om en hjemmefødsel med støtte fra hjemmefødselsordningen fra hospitalet og så Mathilde. Det er rart at vide, at hun vil være med fra starten, hvis det er nødvendigt, og at hun ved, hvordan jeg reagerede under min første fødsel,” siger Diana.
Fra uddannelsen hos Fødselsterapeuten kender hun til karakterstrukturer. En af de strukturer eller overlevelsesmønstre blev aktiveret, da Diana var allermest presset under sin fødsel. Der var især pleaseren.
“Mathilde ved, hvad jeg taler om, når jeg fortæller om pleaseren. At det betyder, at jeg har svært ved at modtage hjælp, støtte, omsorg og gerne vil klare det hele selv. At jeg har svært ved at tage imod, men også at sætte grænser. Det er betydningsfuldt, at vi har et fælles sprog og forståelse og begge arbejder med rebozo. Det at kunne holde rum for en anden kvinde og kunne være i en proces, der er dybereliggende. Det er dér, hvor en doula kommer tættere ind på den gravide og fødende end en jordemoder,” forklarer Diana og fortsætter:
“Det giver en tryghed, og samtidig giver det mig et større ansvar for min kommende fødselsoplevelse”. Jeg bliver tvunget ind og skal kigge på mig selv og mærke mig selv. I min første graviditet fralagde jeg mig det ansvar, og jeg mærker en helt anden forbindelse til mig selv nu. Jeg er mere bevidst om, hvad min krop har brug for, og hvad der særligt trigger mig og hvorfor.”
Det uundværlige redskab
Efter sin barsel drømmer Diana uden tvivl om at komme tilbage til arbejdet som doula, gravid- og efterfødselsyogalærer og underviser i rebozo hos Fødselsterapeuten. Hun har fundet sin mission. En del af den er at udbrede kendskabet til rebozo.
“Det er godt redskab, fordi det adskiller dig som terapeut fra den gravide, fødende eller kvinde, som du behandler. Det er okay at have dine egne følelser. Du kan holde rum for dig selv, samtidig med at du holder rum for hende. Derfor er det et super godt redskab at have som doula, og det er nemt at kombinere med vejrtrækningsøvelser eksempelvis,” siger Diana og uddyber:
“Jeg står og vugger kvinden i lang tid, når jeg giver rebozo. Derfor er det også vigtigt at kunne lytte til min egen krop og samtidig kunne tune ind på kvinden, og hvad hun har brug for. Gennem rebozo er jeg blevet bedre til at mærke kroppen – både min egen og andres. Vi glemmer, at det er i kroppen, vi får bearbejder store dele af vores traumer. Når jeg laver ve-mestringsøvelser bliver det meget tydeligt. Minderne fra min første fødsel dukker op, fordi kroppen husker.”
Diana bruger rebozo til på en kropslig måde at få bearbejdet det, der ligger så dybt, at det er svært at sætte ord på og tale sig ind og ud af det igen.
“Det skal ikke gennemleves igen, men man skal kunne gå ind i følelsen og være med den. Når et barn er ked af det, vugger man det og beroligere på den måde nervesystemet. Som voksne har vi tendens til at ville videre eller ud af følelsen i stedet for at komme ned i kroppen og mærke, hvad den gør ved os. Det skal vi kunne, og det kan vi i et trygt rum, som er det, rebozo er med til at skabe,” forklarer Diana.
Når hun underviser i rebozo, underviser hun både i de enkelte teknikker til smertelindring og demonstrerer derefter, hvordan hun laver en hel behandling, hvor der er fokus på det ceremonielle og det at holde rum for en anden kvinde. Eleverne på Fødselsterapeutens uddannelse får på den måde begge elementer af rebozo med.
“Det, der altid rører dem, er langsommeligheden og det at tune ind og holde det kærlige, spirituelle og åndelige rum. Det er der mange, der ikke forbinder rebozo med. Der er ikke så meget respekt for, hvor det kommer fra, når det bare bliver endnu et redskab til smertelindring eller til at rotere baby ned i bækkenet. Men det er en betydningsfuld del af rebozo for mig,” siger Diana.
Faktaboks:
- Navn: Diana Elsgaard
- Alder: 32 år
- Beskæftigelse: selvstændig fødselshjælper og underviser i gravidyoga og efterfødselsyoga, hjemmepasset søn samtidig. Oprindeligt uddannet pædagog.
- Bopæl: Hellerup sammen med mand og søn og gravid med nummer to
- Hjemmeside: dianaelsgaard.dk
- Inst: /dianaelsgaard.dk
