Camilla Lyngholm er 49 år og bor på Holmen i København med sin kæreste gennem 15 år og parrets sønner på 5 og 11 år. I mange år arbejdede hun i modebranchen som indkøber – et liv fyldt med tempo, kollektioner og deadlines. I dag er hun fødselsterapeut og doula, og for Camilla føles skiftet ikke som et brud, men som en bevægelse hjem.
“Jeg har altid været en omsorgsperson,” siger hun. “Men det var først gennem mine egne fødsler, at jeg for alvor forstod, hvor meget betydningen af forberedelse bliver undervurderet. Både den fysiske og den følelsesmæssige. Mange går ind i en fødsel uden reelt at være klædt på til det, kroppen og psyken kan komme til at gennemleve – og det kan få store konsekvenser for selve fødselsoplevelsen, amning og starten af moderskabet”
Det har kvinder jo gjort i tusinder af år
Da Camilla blev gravid første gang, bar hun på en grundlæggende tillid til, at fødslen nok skulle gå.
“Jeg havde den der tanke: Det har kvinder jo gjort i tusinder af år – så det gør jeg også bare.”
Virkeligheden ramte hårdere, end hun havde forestillet sig. Fødslen gik meget hurtigt.
“Det kom bag på mig, hvor voldsomt kroppen tog over. Den arbejdede fuldstændig på højtryk, og jeg var slet ikke forberedt på den kraft. Jeg var autoritetstro og kendte hverken mine rettigheder eller mine muligheder for selv at tage valg under fødslen. Jeg gav reelt mit ejerskab fra mig.”
Hun følte sig uvidende, uforberedt og alene i noget, der burde have været støttende og guidet.
En voldsom oplevelse
Anden fødsel blev endnu mere skelsættende. Camillas søn blev født fem uger for tidligt, og fødslen endte i et akut og kritisk kejsersnit.
“Både min søn og jeg var meget medtaget,” fortæller hun. “Særligt for ham har det sat spor. Han har den dag i dag stadig eftervirkninger af den måde, han kom til verden på, grundet hele efterforløbet på hospitalet”
Oplevelserne gav Camilla en stærk drivkraft til at råbe op.
“Det handler ikke om at kritisere fagpersonalet. De gør deres bedste i et ekstremt presset system. Men vi er nødt til at tale om de fødendes rettigheder og muligheder – og om hvad det kan komme til at koste for både mor og barn, når kvinder står uvidende, uforberedte og alene.”
Et kald, der ventede
Som ung havde Camilla en drøm om at blive jordemoder. Den blev aldrig realiseret –grundet
forskellige tilfældige omstændigheder –. I stedet gik hun en helt anden vej og byggede en karriere i modebranchen.
Men efter hendes egne fødsler begyndte noget at kalde.
“Jeg fik et brændende ønske om at ændre det for andre kvinder, så de ikke skulle opleve at stå så alene og uforberedte, som jeg gjorde. Omkostningerne kan være enorme – måske resten af livet.”
Og så, en dag, dukkede en annonce for et infomøde om fødselsterapeutuddannelsen op.
“Jeg troede næsten ikke mine egne øjne. Det ramte præcise kernen af de drømme og længsler, jeg havde for en dybere mening i mit arbejdsliv.”
Hun tog til infomødet.
“Jeg var rent ud sagt blown away. Jeg kunne mærke det i hele kroppen: Det her er mit kald.”
At finde sin helt egen plads
Under uddannelsen blev Camilla mere og mere klar på, hvordan hun ønskede at arbejde i feltet. Den skriftlige opgave, som er en del af uddannelsen, blev afgørende.
“Den blev næsten en virksomhedsplan,” siger hun. “Jeg tager den stadig frem og kigger i den.”
Her stod det klart, hvem hendes hjerte især bankede for.
Solomødre
Selvom Camilla ikke selv var solomor, kunne hun sætte sig ind i den ensomhed, mange solomødre oplever – særligt i efterfødselstiden.
“Tænk på, hvor meget et par ofte bliver holdt i hånden ind i forældreskabet og hvor meget støtte de har i hinanden. Som solomor er du alene nat og dag.”
Hun fremhæver, at mange solomødre er stærke og handlekraftige kvinder.
“Men når du kommer hjem fra hospitalet med en baby, så er du virkelig alene. Det skal vi ikke underkende. Her kan en doula være en kæmpe ressource.”
Camilla har derfor oprettet kvindecirkler specifikt for solomødre, forskellige postpartum forløb og arbejder også med kvinder i fertilitetsforløb. Hun har selv været i fertilitetsbehandling og kender derfor både det fysiske pres og følelsesmæssige ensomhed indefra.
“Selvom man har støttende omgivelser, kan man føle sig utrolig alene.”
Julemusik og juleleggings på fødestuen
Som doula er Camilla meget sig selv. Og det indebærer også plads til humor.
“En fødsel kan vare længe, og kvinden kan komme igennem hele følelsesregisteret. Jeg bruger humor, når det giver mening.”
Hun fortæller grinende om en fødsel til jul, hvor ventetiden trak ud.
“Der var lange pauser, hvor der ikke skete så meget, og jordemødrene var andre steder. Så jeg tog juleleggings på, satte julemusik på og dansede lidt rundt.”
For Camilla handler det ikke om at gøre fødslen useriøs – tværtimod.
“Latter frigiver gode hormoner. Hvis vi kan skabe hygge og lethed, kan det faktisk støtte fødselsarbejdet. Og nogle gange har man bare brug for at grine midt i det hele.”
At være menneske – også som fødselsterapeut
Under uddannelsen fik Camilla også bearbejdet sine egne fødsler.
“Jeg føler mig forløst i dag. Mere hel. Mine egne oplevelser forstyrrer ikke mit arbejde – de er blevet integreret.”
Hun bliver stadig rørt hver gang hun er med til at tage imod en baby og når hun tænker på, hvor stort det er at få lov at være en del af en fødsel og se sine klienter tage de første skridt ind i moderskabet.
“Det er så sårbart. Jeg indlever mig i det, og der bliver knyttet bånd.”
“Jeg var aldrig kommet igennem det uden dig”
Flere gange har Camilla hørt sætningen: “Camilla, jeg var aldrig kommet igennem det her uden dig.”
“Selvfølgelig havde de klaret fødslen uden mig,” siger hun. “Men sætningen siger alt. Den handler om, hvordan man kommer igennem, og ud på den anden side – følelsesmæssigt.”
Blikket fremad
I dag driver Camilla virksomheden fødselscoach.com, som er i rivende udvikling. Hun er frivillig i organisationen Fødselshjælpen, hvor hun både hjælper administrativt og arbejder som frivillig doula for kvinder som ikke har de økonomiske ressourcer, eller på anden måde har sårbare livsvilkår.
Derudover har hun stadig et ben i sin tidligere karriere som indkøber – heldigvis med stor fleksibilitet og en forstående chef.
Fremtiden er lys. Camilla ønsker at udvide sin virksomhed til også at arbejde mere med familier med præmature børn og er samtidig i gang med et borgerforslag til Christiansborg, der har til formål at sikre offentlig støtte til doula-hjælp for solomødre gennem hele fødselsforløbet.
“Det kan simpelthen ikke passe, at solomødre og familier med for tidligt fødte børn bare bliver overladt til sig selv.”
Grundlæggende ønsker hun at spare andre for de ar, hun selv har båret.
“Livet som nybagt mor er ikke kun lyserødt. Jeg ville ønske, at førstegangsgravide fik et mere realistisk billede af, hvad der venter – og at vores velfærdssamfund prioriterede fødselsforberedelse og efterfødsel langt højere.”
For Camilla er arbejdet dybt meningsfuldt.
“Hvis jeg kan være med til, at kvinder står stærkere i deres fødsel og i tiden efter – med viden, støtte og måske et grin – så giver det hele mening.”
