“Det var hårdt at tage uddannelsen hos Fødselsterapeuten, fordi jeg brugte mig selv rigtig meget. Det er en faglig uddannelse, men det er også en personlig rejse. Jeg har virkelig forandret mig på de 6-7 måneder, vi har været sammen. Før så jeg min sårbarhed som en svaghed. Nu ser jeg det som en styrke at kunne åbne op. Det har været det mest værdifulde for mig,” fortæller Katrine.
Hun fortæller, at det rum stifter af og underviser på Fødselsterapeuten Izabella Winther skabte for gruppen var helt unikt.
“Da vi begyndte, var der ingen, der kendte hinanden. Men der går ikke lang tid, før vi skal ligge i ske og være nærværende. Du skal ville bruge dig selv for at få alt med på uddannelsen. Det kræver et super trygt rum, som Izabella lynhurtigt fik skabt, og som vi selvfølgelig også selv bidrog med at skabe,” siger Katrine og fortsætter:
“Det er ret unikt at sidde i en cirkel med andre kvinder og kigge rundt på øjne, der tror på mig og ser mig. Det har jeg aldrig oplevet før. Det rum var empowerment af mig som kvinde.”
Tryghed i karriereskifte
Katrine faldt over fødselsterapeutuddannelsen, da hun sidste år besluttede sig for at søge ind på jordemoderstudiet på kvote 2 og gerne ville øge sine chancer for at komme ind.
“Jeg læste en artikel her på fødselsterapeutens site om en anden jordemoderstuderende, der var kommet ind på kvote 2 og brugt doula uddannelsen som indgang. Jeg tænkte, at hvis ikke jeg kom ind, så havde jeg alligevel en billet til at arbejde med det, jeg gerne vil. Med gravide, fødende og barslende familier,” husker Katrine.
Dengang var hun afdelingsleder i H&M i Odense. Hun havde været 8-9 år i modebranchen og rejst en del i forbindelse med arbejdet. Nu mærkede hun en længsel efter at lave noget andet.
“Jeg er ret meget et tryghedsmenneske, der gerne vil have en plan. Det er der ikke, når man springer ud i noget nyt. Men Fødselsterapeutens uddannelse virkede som et sikkert skridt,” siger Katrine.
“Uddannelsen hos Fødselsterapeuten er mere nede på jorden end nogle af de lidt mere hokus pokus alternative uddannelser, jeg har læst lidt om. Det virkede autentisk, og jeg kan huske, at det betød noget for mig, at underviserne kom fra den virkelige verden. De har været på fødegangen og i faget mange år og ved, hvordan det er at møde en doula som jordemoder, eller hvordan man kan kombinere arbejdet som doula og jordemoder, ligesom Heidi (Meyer) har gjort. Jeg kunne se mig selv i beskrivelsen af uddannelsen.”
Menneskekendskab
For Katrine har noget af det mest værdifulde på uddannelsen været arbejdet med karakterstrukturer. Det er teorien om, at vi fra cirka 6 måneders alderen til 6 år oplever forskellige små og store traumer, som præger os. Både vores forståelse af verden, vores følelsesliv og vores kropsholdning.
“Karakterstrukturerne kan virke lidt karikerede, men det bliver vi jo også som mennesker, når vi er under pres. Men vi reagere og agere forskelligt. Det er sindssygt spændende at lære om og gav virkelig stort til eftertanke,” siger Katrine.
Viden om karakterstrukturer kan være nyttig både før, under og efter en fødsel. I fødselsforberedelsen kan det være en indgang til at forstå den fødendes behov; har hun brug for omsorg, eller vil hun gerne føle sig uafhængig. Har hun brug for fast guidance eller vil hun gerne selv være kreativ undervejs i fødslen.
“Den måde vi approacher hver kvinde på skal være forskellig, fordi vi hver især kommer med noget i vores rygsæk. Fødselsforberedelse skal tilpasses den kvinde, vi sidder over for, og hendes behov. Ligesom vi skal kunne agere forskelligt fra fødsel til fødsel,” siger Katrine.
For hende har arbejdet med karakterstrukturerne gjort hende bevidst om, hvad hun skal kunne for at møde og hjælpe hver enkelt kvinde. Men emnet har samtidig været noget af det sværeste på uddannelsen.
“Det er ikke bare lige at læse om en struktur. Man skal virkelig forstå det og mærke, hvordan det er. Kropsholdning og reaktioner. Det er så komplekst, når man har relativt kort tid til at sætte sig ind i det. Det har været noget af det mest udfordrende, men også noget af det mest lærerige.”
På jordemoderstudiet oplever Katrine ikke samme fokus på kvindes psykologi. Her er det psykologiske fokus på barnet.
“Selvfølgelig ved en jordemoder godt, at der er forskellige behov, men hun ved måske ikke, hvordan hun skal approche dem. Den viden kan jeg tage med ind i en konsultation, og det er super unikt.”
Den personlige rejse
Generelt er Katrine meget taknemmelig for den faglige viden og indsigt hun har fået gennem uddannelsen hos Fødselsterapeuten. Men det er den personlige rejse, der har fyldt allermest.
“Inden jeg startede på uddannelsen havde jeg sådan en kappe på, hvor jeg følte, at jeg skulle udstråle overskud og styr på tingene. Hvis der var et bump, så hoppede jeg over det og var videre. Men jeg har fundet ud af, at det også er meget sundt at stoppe op og kigge på, hvorfor det bump er der. Nogle gange har de bump været større traumer, som jeg har fået mulighed for at bearbejde på Fødselsterapeuten. Det har styrket troen på, at den kappe ikke altid er sund,” fortæller Katrine.
På modulet med fødselsberetninger fortalte hun om sin mormors død, fordi hun ikke selv har født.
“Der kom en masse følelser frem, jeg ikke har vist før, fordi jeg har haft kappe på. Det helede den sorgproces, jeg var igennem, selvom jeg troede, at det var et lukket kapitel. Jeg turde vise min sårbarhed og ked-af-det-hed og smide kappen. Det har hjulpet mig – også i forhold til mit jordemoderstudie og i mine relationer til familie og venner.”
Katrine fortæller, at hendes venner nogle gange har foreslået, at hun da bare kunne tale med dem om de ting, hun har fortalt, at hun har delt på uddannelsen. Men det har hun ikke kunne før. Nu er hun blevet bedre til at vise, at det hele ikke er en dans på roser.
Sund skepsis
Det er ikke kun sin sårbarhed, Katrine er blevet bedre til at vise frem. Selvom hun kun har gået på jordemoderstudiet nogle måneder, tør hun også stille skeptiske spørgsmål og insistere på at give kvinderne fødslen tilbage. Hun udfordrer den lidt snævre opfattelse af en god jordemoder, som hun kan opleve på studiet.
“Man kan godt være en god jordemoder og udstråle kærlighed, omsorg og forståelse. Man behøver ikke komme med konstante ideer til, hvordan vi kan gøre tingene bedre eller hurtigere eller fikse. Bekymringer er en del af det helt særlige forløb det er at være gravid og fødende,” forklarer Katrine.
Modulet med jordemoder Simone Olivia Hede Paulsen står også klart i hendes hukommelse. Simone lagde vægt på, at vi som jordemødre også skal kunne det, som en god doula kan.
“Vi skal have tid til at lytte til et par, udvise empati. Det har sat spor i mig. Jeg ved, at der er travlt på fødegangene, men der er ingen jordemoder, der vil have, at en kvinde skal gå fra sin fødsel med en dårlig oplevelse. Så hvordan får vi skabt det rum, som jeg oplevede hos Fødselsterapeuten for de fødende og barslende,” spørger Katrine.
Hun har været tre dage i observationspraktik på Odense Universitets Hospital, hvor hun gjorde sig umage med at se og observere uden at have forudindtagelser. Men den sunde skepsis har hun med sig overalt.
“Det er også noget af det, som Fødselsterapeuten har givet mig. Der er kvinder, der går ud fra en fødsel og har traumer og ikke føler sig set og hørt. Sådan skal det ikke være.”
Jordemødre og doulaer i forening
På jordemoderstudiet oplever Katrine, at det er fakta og hårde værdier, der fylder mest. Hun gør en dyd ud af at stille spørgsmål til de bløde værdier og insisterer på at gøre en forskel ved at tale sin sunde skepsis højt.
“Rebozo bliver brugt både på uddannelsen og fødegangene som værktøj, men det gjorde det jo ikke for år tilbage. Der bliver talt om det som noget positivt, så sund skepsis kan rykke mange ting. Vi skal have mere kærlighed og omsorg ind på fødegangene. Det har stor betydning for fødsler,” siger Katrine.
Hun oplever, at hendes undervisere tager godt imod hendes skeptiske spørgsmål, men at hun nogle gange oplever modstand på doula hvervet fra andre studerende. En frokost overhørte hun nogle ældre studerende tale om, hvordan det var at have en doula med til en fødsel. Flere af dem havde modstand på det, fordi de oplevede, at doulaen fyldte for meget.
“Jeg kunne ikke lade være at blande mig og stille spørgsmål og stille og roligt prøve at få det vendt. Alle doulaer er ikke ens, det er ikke alle, der dufter af røgelse og helst vil facilitere en hugsiddende fødsel i naturen. En doula kan også noget andet og kan være et godt supplement til en jordemoder. Vi rykkede noget hos hinanden med den samtale, og jeg tror, at de fik sig en aha-oplevelse, da jeg fortalte, hvilken uddannelse, jeg havde taget,” fortæller Katrine og fortsætter:
“Jeg har jo ikke bare lært, hvordan man trækker vejret, men også haft basal undervisning om, hvordan en fødsel foregår, og hvordan jeg skal møde en jordemoder, der sidder bag sit skrivebord og har været på arbejde i 18 timer. Jeg håber, at de vil se en doula som en støtteperson for den gravide, næste gang de går ind til en fødsel med en doula. En doula skal ikke overtage fødslen, men kan mere på det emotionelle plan, fordi hun kender parret og den fødende, deres ønsker og behov. Det vil jordemødre også gerne, men lige nu har de ikke tiden. Så må vi være åbne og bruge hinanden.”
Fakta
- Katrine Russell Jensen
- 26 år
- Bor i Odense sammen med sin kæreste
- Studerer til jordemoder i Esbjerg
