Faglighed til at gøre en forskel for fødende

Sabine Damgaard Heshe og Kristine Siegel mødte hinanden på Fødselsterapeutens uddannelse i 2021 og har sammen skabt Fødselshjælpen. En non-profit organisation, der vil sikre, at også udsatte og sårbare gravide kan få en tryg graviditet, fødsel og barselstid med støtte fra en doula eller fødselsterapeut. 

“Vi fandt hinanden på anden eller tredje weekend. Der var mange lange runder i begyndelsen af uddannelse, hvor vi hver især fortalte, hvordan vi gerne ville arbejde i feltet som fødselsterapeuter. Kristine og jeg sad begge med tanken om, at vi havde lyst til at hjælpe de kvinder, som ikke har råd til at betale for en doula, eller som måske slet ikke kender til muligheden,” fortæller Sabine.

Noget af det, der gjorde størst indtryk på hende og Kristine på Fødselsterapeutens uddannelse var jordemødrenes beskrivelse af forholdene på fødegangene. Tidligere har jordemødrene haft tid til at yde omsorg for gravide og fødende, men den tid er der ikke i dag.  

“Vi reagerede hurtigt på, at det offentlige har privatiseret en stor del af omsorgen, uden at nogen har talt om det. Doula faget overlever i høj grad på at henvende sig til et købestærkt publikum og skræddersy service til dem, der har råd til det. Men hvad med de gravide, som ikke har ressourcer til at købe eller bede om omsorg? De bliver efterladt i et vakuum. Det er det, vi vil udfylde. Vi overtager ikke de kunder, som andre fødselsterapeuter og doulaer potentielt kunne have. Vi tilbyder rådgivning, støtte og omsorg til dem, der ellers ikke ville have råd til det,” siger Kristine. 

Efter at have delt deres vision på Fødselsterapeutens uddannelse satte Sabine og Kristine sig på en cafe og tegnede de overordnede linjer til Fødselshjælpen på et par timer. Nu er de igang. Begge arbejder de fuldtid uden løn i organisationen og har allerede skabt et stort netværk af fødselshjælpere og sat gang i det aktivistiske arbejde. I marts 2022 åbnede de for, at de første gravide kunne ansøge om gratis støtte til graviditet, fødsel og efterfødselstid.

Uddannelsens faglige fokus vigtigt

Sabine er ved at færdiggøre sin kandidat i sociologi, mens Kristine er uddannet inden for kunst og kultur og i mange år har arbejdet med reproduktive rettigheder og fødselsaktivisme i USA. Høj faglighed er en vigtig værdi for dem begge. En af grundene til, at de valgte Fødselsterapeutens uddannelse til doula og fødselshjælper, var netop uddannelsens faglige fokus. 

“Jeg har altid været interesseret i familiestrukturer og dannelse. Efter jeg selv blev mor for halvandet år siden, voksede mit behov for at beskæftige mig med nye familier. Tilbuddet i det offentlige er utilstrækkeligt. Uddannelsen til fødselsterapeut er min måde at undersøge, hvad det er for et omsorgsarbejde, der ikke bliver gjort lige nu, og hvad jeg selv kan gøre. Jeg valgte Fødselsterapeutens uddannelse på grund af den faglige og praktiske tilgang til faget,” siger Sabine. 

Kristine kom tilbage til Danmark et års tid, inden hun begyndte på uddannelsen. Inden da havde hun arbejdet aktivistisk med fødselsområdet i New York for blandt andre Planned Parenthood. 

“Jeg havde en forestilligen om, at alt var perfekt i Danmark. Men så arbejdede jeg sammen med Sex og Samfund, hvor en jordemoder fortalte mig, at det var bestemt ikke. Hun mente, at fødselsområdet herhjemme i høj grad trængte til et løft. Jeg havde selv haft doula med til min fødsel i USA og har stor respekt for, hvordan doulaer arbejder. Derfor meldte jeg mig til uddannelsen som doula hos Fødselsterapeuten som et første spadestik ned i fødselsområdet i Danmark. Uddannelsen er for mig en del af en større aktivistisk undersøgelse, og derfor er det vigtigt for mig, at uddannelsen har en sober tilgang til fødsel og moderskab,” fortæller Kristine. 

På uddannelsen er Sabine og Kristine blevet undervist af forskellige faggrupper. Blandt andre jordemødre, en kropsterapeut, en gravidyogalærer og andre fødselsterapeuter. 

“Det er svært at tale om, at et modul har gjort særlig indtryk, fordi de har bidraget med forskellige perspektiver. Noget af det, jeg synes har været vigtigst har været timerne med jordemødrene, som alle har stået stærkt i deres faglighed og haft fokus hvad vores rolle er i føderummet. Vores opgave er at være omsorgsperson og kontinuerlig støtte for kvinden. Den faglige afgrænsning er essentiel at have med. Vi ved, hvornår skal vi række ud til nogle af de andre faggrupper på området,” siger Sabine. 

Hun har også været glad for kombinationen mellem teoretiske og praktiske undervisningsgange.

Uddannelse med plads til forskellighed

Sabine og Kristine fremhæver igen og igen værdien i forskelligheden. Ikke bare i undervisningen, men også mellem de studerende på uddannelsen. 

“Det er tydeligt på en uddannelse som Fødselsterapeutens, at der er plads til mange forskellige kvinder og levede erfaringer i den her type omsorgsarbejde. Der er lige så mange forskellige gravide og fødende, som der er fødselshjælpere. Det betyder ikke øget konkurrence, men en fælles solidaritet og forståelse for de strukturelle rammer omkring moderskabet. Der er ikke én måde at være mor eller forældre på, men mange forskellige, og det skal vi selvfølgelig afspejle. Det er befriende, at vi ikke bliver uddannet til én slags fødselshjælper, men til den fødselshjælper, du har lyst til at være,” siger Kristine.  

Et fokus på uddannelsen har netop været at kunne pakke sine egne agendaer væk og have øje for den gravides behov, som kan være vidt forskellige fra ens egne. Det har de studerendes egne beskrivelser af graviditet og fødsel givet indblik i. 

“Det bedste ved uddannelsen har været at opleve det der vilde rum og sjove og særlige fællesskab, der er opstået blandt os, der går på holdet. Det er 11 virkelig seje, fantastiske og forskellige mennesker og en gruppe, som jeg ellers ikke ville have mødt. Vi har forskellige tilgange til livet og fødselsområdet, men stor åbenhed over for hinanden. Det har været ret særligt,” siger Sabine.

Både hun og Kristine fremhæver det betydningsfulde i Fødselsterapeutens små, intime hold på 12 elever.

“Med de små hold kan alle komme på banen, og ingen har siddet og puttet sig. Der har været plads til, at alle kan udfolde forskelligheder og være sig selv,” siger Sabine. Kristine supplerer:

“Det skaber også en fysisk intimitet, hvor vi vender os til at være kroppe og ikke kun oppe i hovedet. Det er svært at sige, hvordan det er på andre hold, men der opstår en sjov fleksibilitet og hjertelighed, fordi uddannelsen i høj grad inviterer dig til at bruge dig selv og dine egne erfaringer. Det er næsten som et højskolerum med alle mulige fagligheder, aldre og kulturelle baggrunde. Det er ret væsentligt for oplevelsen af at lære sammen. Vi er blevet undervist af forskellige faggrupper og har med hver vores baggrund taget viden til os, som vi nu skal gøre til vores egne redskaber.”

Store visioner for fødselsområdet

Kristine og Sabine er enige om, at den største gave ved uddannelsen er, at de har fundet hinanden og udviklet en fælles vision. Det er den, der er blevet realiseret i Fødselshjælpen.

Fødselshjælpen er både et netværk af professionelle, frivillige doulaer, jordemødre og andre, der tilbyder kvinder og familier rådgivning, støtte og omsorg før, under og efter fødslen. Men det er også et aktivistisk samlingspunkt, der arbejder for bedre forhold for alle, der beskæftiger sig professionelt med gravide, fødsler og nye familier.

“Vi vil facilitere, engagere og samle alle de stærke stemmer, der allerede er på området. Når vi har overblik over, hvad de har brug for, ved vi også, hvordan vi bedst muligt kan bidrage på den lange bane. Det spor kører sideløbende med, at vi rekrutterer fødselshjælpere, der frivilligt tilbyder støtte og omsorg til gravide og fødende, der har brug for det nu,” fortæller Kristine. Sabine supplerer:

“Det har været en god proces at række bredt ud til andre faggrupper og uddannelsessteder i hele landet. Det har givet os en bedre forståelse for, hvad udfordringerne er og hvad vores organisation skal kunne.”

På den korte bane er Fødselshjælpens ambition at invitere til foredrag, læsegrupper og efteruddannelse i eksempelvis håndtering af traumer og sårbarhed og facilitere policy udvikling. Alt sammen sideløbende med at netværket af fødselsterapeuter, doulaer og jordemødre tilbyder gratis støtte og rådgivning til udsatte og sårbare gravide og familier. 

“Vi har frigjort os fra det fastlåste sårbarhedsbegreb, der findes på fødegangene, og ønsker at det er så åbent og fleksibelt som muligt. Man kan søge os om hjælp af alle mulige grunde: økonomi, alder, kønsidentitet, psykisk helbred, hjemløshed, parforhold, seksualitet, misbrug, tidligere fødselsoplevelser. Det er ikke os, der skal definere, hvem der har brug for vores hjælp. Det skal de fødende selv,” fortæller Sabine.

Når Fødselshjælpen har modtaget ansøgninger, læser et roterende panel af forskellige fagpersoner ansøgningerne igennem, hvorefter den gravide bliver matchet med en fødselshjælper.

Mange måder at bidrage som fødselshjælper

Sabine og Kristine har oplevet stor interesse fra deres medstuderende på Fødselsterapeutens uddannelse, men ogå fra andre doula uddannelser, jordemoderstuderende og etablerede doulaer og jordemødre. 

“Vi har stort set ikke oplevet nogle, der ikke er interesseret i at forbedre forholdene for gravide og fødende. Folk kommer med mange forskellige indspark. Nogle vil have menstruationen og fødselsviden på skoleskemaet, andre har konkrete ønsker til materiale for eksempelvis minoritetskvinder. Nogle gange kan vi mærke på jordemødrene, at de er vrede over, at der er dele af deres arbejde, de ikke længere har mulighed for at udføre. Dem, der har arbejdet aktivistisk over en længere periode, advarer os om ikke at brænde ud. Men det er jo også virkelig god feedback,” fortæller Kristine.

Mange vil også gerne selv bidrage og lægge frivillige timer i at gøre en forskel for fødende, der ikke har råd til at betale en fødselshjælper eller doula. Derfor har Fødselshjælpen også på imponerende kort tid fået skabt et landsdækkende netværk af professionelle fødselshjælpere, der tilbyder forskellige ydelser. Nogle tilbyder et helt forløb med fødselsforberedelse, støtte under fødslen og rådgivning og omsorg efterfølgende. Andre tilbyder kun fødselsforberedelse eller støtte under selve fødslen. Nogle står er med som back-up til fødslen. Men der er stadig langt flere fødende, end der er fødselshjælpere.

“Det er op til folk selv at mærke efter, hvad de kan bidrage med. Nogle har mulighed for at afsætte fire uger til en fødsel, mens andre ikke har den mulighed. Så finder vi andre løsninger. Vi forsøger på bedste vis at matche gravide med fødselshjælpere, så alles behov bliver mødt,” siger Kristine. 

Både hun og Sabine er heldige at være steder i deres liv, hvor det er muligt for dem at lægge, hvad der svarer til en fuldtidsstilling i arbejdet uden at få løn.

“Så tjener vi penge om aftenen og skriver speciale i weekenden. Sådan er det nogle gange, når noget er vigtigt,” griner Sabine. 

“Det er til organisationens fordel, at vi er frie til at udvikle og udvide os, som vi vil. Vi kan lave den research, vi selv vurderer er vigtigst, og være uafhængige af det offentliges sårbarhedsbegreb. Men man kan selvfølgelig kun bede folk om at arbejde gratis i en periode. På længere sigt er det vores ønske, at de frivillige fødselshjælpere, der er tilknyttet, skal have penge for arbejdet,” forklarer Kristine. 

Du kan læse meget mere om Fødselshjælpens arbejde på deres hjemmeside, hvor du også kan blive en del af netværket (LINK: https://www.foedselshjaelpen.dk)

Faktaboks:

• Sabine Damgaard Heshe: 28 år, mor til en dreng på 1 1/2 år og bor i København.

• Kristine Siegel: 44 år, mor til tre drenge og bor i København.