Mie har gjort fødslens fysiologi til sin livsfilosofi

At kunne assistere gravide og fødende er et spirituelt kald for Mie Dahlmann Jensen. Hun er fra Birkerød, men bor i Norge. Der har hun født sine to børn og de seneste 10 år haft sin egen virksomhed. Den producerer hyldeblomstsaft og leverer blandt andet til det norske kongehus. Men Fødselsterapeutens uddannelse kaldte Mie hjem til moderlandet for en stund.

“Mine veninder har fået børn senere end mig. Når de var gravide, drømte jeg om deres fødsler. Det optog mig virkelig meget. Det føltes som et kald, og derfor begyndte jeg at undersøge hvilke uddannelser, der var inden for fødselsområdet. Der var nogle i Norge, men da jeg selv var gravid, sagde min jordemoder, at jeg skulle hjem til moderlandet og hente min fødekraft. Det var lige sådan med det her. Jeg skulle hjem til moderlandet og lære det. Lande giver også en kraft. Der hvor du er kommet på jorden, der er en særlig energi,” fortæller Mie.

Hun valgte ikke kun Fødselsterapeutens uddannelse, fordi den lå i København. Variationen i undervisningen og de fagligt kompetente undervisere tiltrak hende også. Men det er kvindefællesskabet og det helt særlig rum, der bliver skabt på uddannelsen, der har gjort størst indtryk på hende, nu hvor netop har afsluttet uddannelsen.

Udømmende fællesskab

Hos Fødselsterapeuten foregår undervisningen helt bevidst på små hold. Det skaber de bedste forudsætninger for, at alle bliver set, mødt og anerkendt under hele uddannelsen.

“Det har været noget helt særligt at få lov at være en del af det fællesskab, der bliver dannet på uddannelsen. Jeg oplevede virkelig, hvad oxytocin gør. Jeg fik den følelse, hver gang jeg kom, og det er jo den, det også handler om i fødslen. Oxytocin-beruselsen,” fortæller Mie.

Hun giver stifter af Fødselsterapeuten Izabella Winther en stor del af æren for stemningen på holdet. Modulet om fødselsberetninger, som Izabella selv underviser på, gjorde stort indtryk på Mie:
“Det var rørende, hvordan Izabella kunne holde det rum for os, så vi kunne fortælle om vores fødsler. Der var ingen bedømmelse over noget som helst. Der var ikke noget, der var mere sandt end andet. Der var mange forskellige fødselsberetninger og fortællinger om vigtige livsbegivenheder, og Izabella rummede dem alle med en enorm varme. Det smittede af på
os andre, og det er en vigtig evne at have som doula. At kunne være med det, der er, uden at dømme noget.”

Mie bemærkede, at dem, der ikke havde født, ofte fortalte om at miste.
“Man forstår livet fra to sider. Der kommer liv til, men vi skal også dø. Det er cirklen. Vi som doulaer er også er nødt til at rumme begge dele. Vi er nødt til at kunne rumme smerten uden at skulle fikse eller få den til at gå væk. Og så kommer de åndelige spørgsmål: dør vi eller kommer vi tilbage. Hvad er død egentlig, og hvad er en fødsel egentlig? Det var en virkelig stærk weekend for mig,” mindes Mie.

Hun er begejstret for Fødselsterapeutens helhedsorienterede tankegang og tager både konkrete redskaber, nye viden og personlige indsigter med sig fra uddannelsen.

Fødslen i krop, sind og ånd

På Fødselsterapeutens uddannelse er Mie blandt andet blevet undervist i fødslens faser og fysiologi og har fået konkrete redskaber til naturlig smertelindring med eksempelvis rebozo, akupressur og vejrtrækningsteknikker. Meyermetoden gjorde et særligt indtryk på hende.

“Heidi Meyer kombinerede virkelig krop, sind og ånd. Jeg forstod for mit perspektiv, at selve fødslen virkelig kan være et opvågningsøjeblik. En spirituel opvågning eller ny måde at lære sig selv at kende. Jeg havde selv en vældig fin oplevelse til min anden fødsel. Min søn blev født i vand, og jeg oplevede at få et kæmpe lys ned, da hans hoved kom ud. Det husker jeg
vældig stærkt. Men jeg ville ønske, at jeg havde været bevidst dengang.
Jeg ville gerne have forstået kroppen mere, omfavnet det mere, ikke have været så bange. Jeg ville gerne have glædet mig mere til selve fødslen,” siger Mie.
Hun føler sig heldig, at hun kan fordybe sig i ny viden og give dem videre til andre, nu hvor hendes egne børn er så store, at de ikke kræver så meget af hende mere. Det smerter hende ikke at se tilbage, men giver gode indsigter i, hvordan hun kan støtte andre i at gå fødslen imøde med større ro og nærvær, end Mie selv gjorde:

“Når jeg ser tilbage med den viden, jeg har nu, ville jeg ikke have været så hård ved mig selv. Jeg ville have taget imod mere hjælp. Sørget for at jeg havde forstået mere og vidst mere om, hvordan jeg kunne gøre det til en virkelig dejlig oplevelse. Kørt på med alt det gode: massage, mere bevægelse, åndedrætsøvelser, meditation. Skabt mere rum rundt om,
skruet ned for barselsbesøg bagefter og haft lidt mere støttende rammer rundt om mig. Jeg ville have set det som en tid, hvor man skal give sig selv meget godt. Det skal man selvfølgelig til alle tider, men særligt under graviditet, fødsel og den første tid med sit barn.”

Kvindekraft gennem generationer

Mie har længe interesseret sig for personlig udvikling og har blandt andet taget en række kurser i kunstterapi, shamanisme, meditation og familiekonstallationer. Når hun arbejder med familiekonstallationer, arbejder hun uden for tid og rum og i flere generationer. Det arbejde har fået flere nuancer og ekstra dybde med Mies nye viden om graviditet og fødsel.

“Vores livsrejse starter tidligt, inden vi bliver født. Traumer begynder som en lille celle, der kan have rejst gennem mange generationer. Der er mange ting, jeg forstår begynder at hænge sammen. Det er vigtigt at sikre det gode i moderen og parret og familien, allerede inden barnet bliver født. Jeg har enorm respekt for hele den livsrejse, som starter med den
lille celle. En ærbødighed over for livet.”

Mie forklarer smilende, at hendes doula praksis skal hedde Hyllest til Livet. Hendes nuværende virksomhed hedder ganske enkelt Hyllest

Hendes erfaring er, at arbejdet med familiekonstallationer kan give perspektiv og hele traumer, der stammer helt tilbage fra fødsel og fostertilstand. Men hun vil også gerne arbejde den anden vej rundt og skabe trygge fødselsoplevelser, som hun ved, kan få enorm betydning for et menneskes liv. Både barnets og moderens.

“Vi kvinder er meget stærkere emotionelt, end mænd er, fordi vi står tættere på livet og døden. Vi risikerer vores liv i fødsels øjeblikket. Det risikerer vi bevidst eller ubevidst. Men vi gør det. Kvindekraften rejser gennem generationer. Selvom vi kan have svært ved det, må vi bøje hovedet og rumme både mors historie og mormors historie. Marta Obis på uddannelsen
sagde, at babyen må bøje hovedet for sin mor for at komme ud af fødselskanalen. Det rammer smukt ind, at vi som barn må ære de kvinder, som skaber liv og kommer før os. Det er et fantastisk billede på, at det fysiske og åndelige snakker sammen. Hvis vi kan rumme vores formødre og alt det, de har stået for, så har kvindekraften mulighed for nemmere at
strømme igennem,” forklarer Mie.

Mange kvinder kommer endnu mere i kontakt med deres egen mor, når de selv står på kanten til at blive mødre. Det er en invitation til at se på de traumer, familierelationer, dynamikker, styrker og kvaliteter, som ellers er blevet gemt væk. Ellers giver kvinden det videre til sit barn. Det er noget af det arbejde, Mie måske vil integrere i sit virke som doula.

Fødselsforberedelse for mænd.

Mie vil gerne begynde at tilbyde fødselsforberedelse både 1:1 og i grupper. Måske vil hun også lave et fødselsforberedelseshold kun for mænd. Da Mie i maj lidt tilfældigt var med til en fødsel, oplevede hun nemlig hvor stor betydning det har, at partneren er klædt på til at assistere den fødende.
“Det var et pudsigt sammentræf. Jeg søgte efter en gravid, jeg kunne tage billeder sammen med, og så endte det med, at vi udvekslede. Hun og manden var med på billeder for mig, og jeg delte min viden med dem og var også med til fødslen,” fortæller Mie.
Hun var på uddannelse i København på terminsdagen, men kom hjem, inden fødslen gik i gang. Inden da havde hun talt med parret om navnet på barnet og til sin store overraskelseopdaget, at han skulle hedde det samme som hendes ældste søn.
“Det var som om det var meningen, at jeg skulle med til den fødslen. Det var en meget stærk og kraftfuld oplevelse for mig. Jeg gik ind i det med hud og hår og var overrasket over hvor mange redskaber, jeg allerede havde fået på uddannelsen efter de første tre måneder. Jeg brugte rebozo, og det var sjovt at følge med på hjerterytmen og se, hvordan han slappede af, hver gang jeg gav rebozo,” husker Mie.

Mie havde også lært manden i parret forskellige teknikker, som han selv brugte for at smertelindrer sin kvinde. Mie oplevede, hvordan små enkle ting kunne gøre en forskel.
“Vi mødtes måske fire gange før fødslen, men på den tid kan man godt nå at få bygget tillid op og for delt redskaber, som de kan bruge selv. Det var meget meget meningsfuldt. Derfor vil jeg gerne tilbyde forløb, som det jeg havde med parret, men jeg tænker også på før-fødselsgrupper kun for mænd. Jeg bor ude på landet, så jeg lidt spændt på, hvor stor
målgruppen er. Men den forskel, jeg oplevede manden gjorde til fødslen, og det nærvær parret havde sammen, det giver mig virkelig mod på at vise mænd, hvordan de kan bidrage med mere end at holde i hånd og give våde klude. Vi har mange gode redskaber som afspænding, akupressur, meyermetoden og rebozo,” smiler Mie.

Vi skal have det godt

Den måske allervigtigste læring, Mie har taget med sig fra Fødselsterapeutens uddannelse, er, at vi skal have det godt, mens vi skaber. Uanset om det er et barn, et hyldeblomstbryggeri eller et måltid mad.

“Kvinder går i fødsel, når de er afslappede og har det godt. Det har en overføringsværdi for mig. Jo mere afslappet du er, jo mere nydelsesfuld, des nemmere går skabelsen. Vi skal have det godt undervejs, være med i hele processen. Samfundet sætter mål og motivation og deadlines, men hvis man overfører viden om fødslen, så tager ting den tid, de tager.
Det er den samme bevægelse, den samme livsproces som går igen,” siger Mie og uddyber: “Pressefasen er interessant, for da kommer vi i kontakt med en mere maskulin energi, handlekraft og udadvendthed. Vi trænger begge energier, den feminine og maskuline, i en fødsel og såvel i andre skabelsesprocesser. Der kommer et tidspunkt, hvor vi må vise vores
ydelser og produkter frem til verden, så andre kan tage imod dem.”

Mie mindes, hvordan hun selv har været stresset og presset lidt for meget på i skabelsen af sin egen virksomhed. Nu har hun fået en ny respekt for, at hun skal være med hele vejen – uden konstant at gå ind i den maskuline energi af, at der skal handles.“Uanset hvad vi skaber, kommer der udfordringer undervejs. Nøjagtig ligesom veer. Så jeg øver mig i at rumme det på en anden måde en før. Man kan ikke presse en fødsel til at gå igang eller bestemme, hvordan den skal være. Men du kan være tilstede med det, der er.
For eksempel var der fornyelig en dum fejl på vores etiketter til hyldeblomstsaften. Jeg gjorde mig umage for ikke at blive irriteret over det, men flyde mere med. Også selvom vi bliver en uge forsinket. Jeg har fornyet respekt for det, der skal fødes ud i verden. Om det er hyldeblomstsaft eller et barn,” forklarer Mie.
Derfor har hun ikke sat sig et mål om, at hun skal være med til tre fødsler inden jul, selvom hun gerne vil igang med at arbejde som doula.

“Vi må have tillid til livet. Det flyder, som det skal. Jeg har lært, at vi ikke skal kontrollere og forcerer, men at vi kan lære af fødslens fysiologi og det feminine i flere områder af livet. Det er når vi smelter, at vi lettere kan flyde med.”

Fakta:
Mie Dahlmann Jensen
41 år og mor til to sønner på 18 og 16 år
Uddannet adjunkt for friluftsliv og folkekunst, specialpædagogik og iværksætteri
Besøg Mies virksomhed Hyllest her
Og find hende på instagram