Psykolog Ranka Skak har skrevet bogen En tryg begyndelse , som er en del af pensum på Fødselsterapeutens uddannelse, og som Izabella Winther har været konsulent på. Bogen støtter gravide i at forberede både krop og sind på graviditet, fødsel og overgangen til moderskabet og skabe en tryg begyndelse. Ranka gør den nyeste forskningen letforståelig, foreslår konkrete redskaber og hjælper den gravide med at skabe forbindelse til sit barn både før, under og efter fødslen.
Interessen for fostre, fødsler og forbindelsen mellem mor og barn begyndte længe før, Ranka selv blev mor. I begyndelsen af 00erne uddannede hun sig åndedrætsterapeut hos Binnie A Dansby. Hun er en pioner inden den præ- og perinatale psykologi. Som elev på uddannelsen blev Ranka inviteret til at se grundigt på fortællingen om hendes egen fødsel og betydningen af, hvordan hun kom til verden.
Ti år og en næsten afsluttet kandidat i psykologi senere blev Ranka mor og interessen for graviditet, fødsel og efterfødselstid blev endnu større.
“For mig er det enkelt: Jo bedre vilkår vi kan give børn, jo bedre start på livet får de. Den bedste måde af støtte babyer på, er at støtte deres mor og far. Jeg gav mig i kast med hele det område og skrev kandidat om fødselsområdet,” fortæller hun.
Der var ikke meget om netop det område på psykologistudiet. Ranka fandt sine egne veje. Hun kom i praktik hos privatpraktiserede jordemoder Marta Orbis , som også underviser på Fødselsterapeutens uddannelse. Hun samlede viden ind fra de gravide og mødre, som kom til åndedrætsterapi hos hende. Og så gik hun igang med at skrive på sin bog.
Vi har talt med Ranka om, hvorfor bogen om En tryg begyndelse er så vigtig og samler her nogle af dens vigtigste pointer.
Krop og sind er forbundet
Besparelser på fødselsområdet og en benhård prioritering af den fysiologiske side af graviditet og fødsel, har ifølge Ranka sin pris.
“Vi er meget optagede af, om mor og barn er sunde og raske. Vi måler og vejer fra graviditetens begyndelse og indtil baby er ude. Men det store fokus på det fysiske har kostet på den psykologiske del. Der skal være en større balance. Overgangen til forældreskabet er lige så meget en psykologiske transformation, som det er en fysisk forandring,” fortæller Ranka og fortsætter:
“Mange oplever, at de i den første tid bliver konfronteret med gamle mønstre fra deres egen barndom og relationen til deres egne forældre, men selvfølgelig også til barnet og til hinanden som par og nye forældre. Samfundsmæssigt ændrer ens rolle sig også, ens livsvilkår og identitet ændrer sig. Midt i alt det skal vi have fokus på tilknytningen til barnet. At det bliver hilst velkommen til verden. At tilknytningen mellem barnet og forældrene bliver æret og passet på.”
I En tryg begyndelse beskriver Ranka, hvordan både det psykiske og det fysiske er i spil i den menneskelige oplevelse. De er uadskillelige og påvirker hinanden. Det er måske endda særlig tydeligt inden for fødselsområdet.
“At føle sig tryg og støttet under en fødsel er ikke nice to have, men need to have. Det har betydning for, hvordan fødslen forløber, moderens selvfølelse, og hvordan mor og barn har det efterfølgende. Derfor er det virkelig vigtigt at anerkende det psykologiske på niveau med det fysiske inde for fødselsområdet,” siger Ranka.
Fødselsterapeutens fineste opgave
Flere begynder at interessere sig for den psykologiske del af fødslen. Men Ranka møder fortsat mange kvinder, der ikke ved, hvad det betyder at føde med en kendt jordemoder, fødselsterapeut eller doula.
“Jeg tror ikke, at vi ved, hvad det vil sige at have en til otte forskellige jordemødre med til vores fødsel, som vi aldrig har mødt før. Men når jeg taler med kvinder, der har haft en kendt jordemoder, fødselsterapeut eller doula med til deres fødsel – som har kendt dem, vidst hvad de frygtede, hvordan de havde det med deres krop, deres ønsker og behov, relationen til deres partnere – så er jeg ikke i tvivl om, at det har afgørende betydning. Det personlige kendskab og den faglige viden om fødsler er med til at skabe en bedre balance i prioriteringen af det psykiske og fysiske,” fortæller Ranka.
Det er ikke mange år siden, at standard var at klippe navlestrengen lige så snart barnet var født. Nu trækker tendens heldigvis lidt i en anden retning. Det er vigtigt, mener Ranka:
“Når vi er så optagede af alt det fysiske, vi skal have gjort lige efter fødslen, så kan vi meget nemt komme til at disrupte det psykologiske og åndelige møde. Det fine, fine møde mellem det nyfødte barn og den nyfødte mor. Det skal have fred og ro og plads. Det kræver, at vi andre holder os lidt på afstand og ikke forstyrre.”
Da Ranka havde født sin datter, var der en sætning, der blev ved med at køre i hendes hoved: Babier er bevidste. Babier er bevidste. Ranka vidste, at hun måtte skrive den bog, hun havde taget tilløb til.
“Vi glemmer at babyer allerede er bevidste, når de bliver født. De er til stede. De er sansende. De er modtagelige. De forstår meget mere, end vi tror. De har brug for at mærke, hvor de hører til, og de hører til hos deres forældre.”
Fotograf: Camilla Stephan
Infomøde om uddannelsen til Fødselsterapeut
Det er gratis at deltage på vores informationsmøder og du kan hurtigt og sikkert tilmelde dig online. Vores næste informationsmøde holder vi d. 22. Januar 2025. Vi glæder os til have dig med!
