Elisabeth Dahl

Information:

  • Fulde navn: Elisabeth Dahl 
  • Alder: 29 år
  • Børn: to sønner på tre og seks år
  • Dækker områder: Nordsjælland, Region Hovedstaden
  • Kontakt oplysninger: elisabeth.egholm@gmail.com / 42530138
  • Insta: @min_doula

Om Elisabeth

Jeg elsker graviditeter, fødsler og babyer og har en instinktiv trang til at drage omsorg for gravide og nybagte mødre og babyer, så valget om at blive fødselsterapeut/doula føltes selvfølgeligt for mig. Det vil være mig en ære at være der for dig gennem graviditet, fødsel og den første tid som mor til vejledning og støtte omkring de valg, du tager for dig og din baby.

Jeg støtter dig i præcis de udfordringer du står i gennem bl.a. samtaler, fødselsforberedelse, ammehjælp, rebozo, vikler/slynger og en praktisk hånd post partum. Jeg vil hjælpe alle gravide/mødre uanset familiekonstellation.

Jeg er selv enlig mor og har haft en fødsel uden en deltagende partner og en med. Jeg brænder for at være der for andre, der kan opleve at stå alene om rejsen ind i moderskabet – om det er selvvalgt eller ej. Jeg har født et barn på hospitalet og et hjemme. Gravide skal føde der, hvor de føler sig tryggest uanset om det er hjemme eller på hospitalet.

Jeg er selv stor tilhænger af hjemmefødsler. Jeg stoler på kvinders intuition og mit hjerte banker for retten til at træffe informerede valg i graviditet og fødsel. Moderens ønsker er nemlig vigtige, og jeg går højt op i officielle anbefalinger med respekt for det frie valg. Jeg tror på, at kvinder, der holder kvinder skaber styrke og empowerment, og at vi derved kan skabe en tryg begyndelse for den nye mor samt det nye liv, der fødes.

Interesseområder/Specialer:

  • Enlige gravide/solomødre
  • Hjemmefødsler
  • Naturlig smertelindring/-håndtering