Mette Karlshøj Sørensen
Information:
- Fulde navn: Mette Karlshøj Sørensen
- Alder: 35
- Børn: tre drenge på 5, 3 og 1 år
- Dækker områder: Hele Sjælland, Region Hovedstaden, Møn, Lolland og Falster
- E-mail: mkarlshoj@gmail.com
- Tlf: 24611865
Mette Karlshøj Sørensen
Fødslen er ikke kun et øjeblik. Den er en overgang ind i et nyt kapitel, en ny rolle og en ny måde at være familie på. Derfor betyder det noget, hvordan du føler dig mødt, støttet og båret igennem den.
Som doula ønsker jeg at skabe et trygt og nærværende rum omkring dig eller jer, hvor der er plads til både forventninger, tvivl, ønsker og det, der ikke helt kan sættes ord på endnu. For mig handler en god fødsel ikke om, at alt går efter en bestemt plan, men om at du føler dig informeret, lyttet til og tryg i de valg, der skal træffes undervejs.
Jeg har selv født tre børn, og mine egne fødsler har lært mig, hvor stor betydning forberedelse, ro og støtte har. Ved min første fødsel var jeg bange og følte mig alene. Jeg var ikke forberedt og der var travlt på fødegangen. Ved mine næste fødsler var jeg langt bedre forberedt, mere bevidst om mine behov og mere tryg i mine valg. Det gjorde en stor forskel — både under fødslerne og i tiden efter. Vores sidste dreng blev født hjemme i ro og mag, og den oplevelse har vist mig, hvad forberedelse, ro og aktive valg kan gøre.
For mig handler fødselsforberedelse i høj grad om at komme ud af hovedet og ned i kroppen. At skabe ro nok til, at kroppen kan få lov til at gøre sit arbejde. Når du kender dine muligheder, mærker dine behov og har støtte omkring dig, kan det give en dybere tillid til både kroppen, fødslen og dig selv.
Jeg er optaget af dybere relationer, tryghed og det at skabe ro i overgange. Med min baggrund i ledelse, kommunikation og mennesker har jeg i mange år arbejdet med at skabe tillid, overblik og psykologisk tryghed — og det tager jeg med mig ind i mit arbejde som doula. Jeg møder dig med ærlighed, nærvær, respekt og rolig støtte, så du ikke skal stå uforberedt og alene i det intense og sårbare rum, en fødsel kan være.
Jeg brænder også for, at tiden efter fødslen får plads. En god start handler ikke kun om selve fødslen, men også om hvordan du og din familie lander bagefter. Amning, søvn, restitution og følelsen af tryghed som ny familie betyder noget, og jeg ønsker at støtte jer hele vejen fra graviditet og fødsel til den første tid efter.
Kemien mellem os er vigtig. Derfor tilbyder jeg en gratis og uforpligtende kemikonsultation, hvor vi kan mærke efter, om jeg er den rette støtte for dig eller jer.
Jeg glæder mig til at møde dig eller jer og være med til at skabe tryghed til en af familielivets vigtigste overgange.
Interesseområder og specialer:
- Graviditet, fødsel og forældreskab/tilknytning
- Fra hovedet og ned i kroppen — med tillid til, at kroppen kan arbejde
- Fødselsangst
- Søvn
- Familieterapeutiske samtaler
- Far/partner i fokus
- Amning
Uddannelse og relevante certificeringer:
- Cand. Merc. 2016
- Fødselsterapeut 2024
- Søvnvejleder juni 2026
- Ammevejleder oktober 2026