Izabella Winther

Information:

  • Fulde navn:  Izabella Winther
  • Alder: Født 1968
  • Antal børn: Tre børn
  • Dækker områder: København og hovedstadsområdet
  • RAB-godkendt:  Ja

 

Om Izabella

Vi fødes kun en gang og vi dør kun en gang… 

Så hvorfor ikke sørge for at du får den vejledning, ro, tryghed og tid der skal til, for at føde din kommende baby? At have en doula med til fødslen er intimt og privat og samtidig skaber det en utrolig ro, støtte og tryghed for kvinden og ikke mindst hendes partner.

Jeg har selv 3 store børn, er selv uddannet zoneterapeut, kropsterapeut og fødselsterapeut. Jeg er indehaver af klinikken www.huskdigselv.dk og her møder jeg mange gravide kvinder som muligvis ligesom dig selv, har mange spørgsmål, tanker og bekymringer omkring den kommende fødsel. Derfor er det trygt at planlægge fødslen med fødselsforberedende muligheder som findes såsom gravidyoga, fødselsforberedelse på små hold eller 1:1.

Vi bruger nogle timer sammen under din graviditet hvor vi afklarer og planlægger fødslen med vejrtrækningsøvelser, fødestillinger, ønskeliste til fødslen og amning. 

Hos mig kan vi skræddersy en pakke helt efter dine ønsker og behov. Pakken kan bestå af:

  • zoneterapi
  • Gravidmassage
  • Fødselsforberende samtale (inkl. din partner)
  • Rebozo
  • Selve fødslen (standby 2 uger før termin til du har født)

Min egen første fødsel var temmelig turbulent med flere indgreb og hvor jeg ikke blev hørt og derfor var jeg ikke med i de beslutninger som jeg oplevede, blev taget hen over hovedet på mig. Derfor havde jeg brug for støtte og vejledning til den næste fødsel så jeg ikke følte, at jeg ville blive trængt op i en krog igen. Jeg havde et forløb med en doula hvor vi planlagde fødslen og hvor jeg selv fik reflekteret over, hvad der var vigtigt for mig til den kommende fødsel som blev en helt anden oplevelse og hvor jeg selv var med hele vejen. Min doula var min støtte, mit talerør, mit heppekor og hun skabte roen og trygheden. Ikke kun for mig, men også for min partner. Med den erfaring, har jeg på egen krop mærket og oplevet, hvordan det er at have en hjælper med på sidelinjen som er dedikeret og uddannet til kun at støtte og vejlede mig og som kender mig og ved hvordan jeg reagerer under pres.

Vil du vide mere om et forløb hos mig  eller er du blot nysgerrig på, hvad jeg kan hjælpe dig med under din graviditet, er du velkommen til at kontakte mig på: e-mail izabella@huskdigselv eller mobil 3062 1234.

Du kan læse mere om at have en fødselsterapeut med til din fødsel her: https://huskdigselv.dk/foedselshjaelper/

Uddannelse og relevante certificeringer:

  • Totum Kropsterapeut
  • Zoneterapeut
  • Fødselsterapeut

 

Interesseområder/Specialer:

  • Kvinders hormonelle forandringer od udfordringer
  • Graviditet og fødsel
  • Naturlig igangsætning af fødsel
  • Naturlig smertelindring
  • Zoneterapi
  • Rebozo
  • Solomødre
  • Spædbørn og spædbørnterapi