Lena Just Cimarosti
Information:
- Fulde navn: Lena Just Cimarosti
- Alder: 46 år
- Antal børn: 3 børn
- Dækker områder: København, Nordsjælland, midtsjælland, Esbjerg og omegn
- RAB-godkendt: Godkendelse forventes på plads medio 2020
Om Lena
Jeg har et helt liv arbejdet professionelt med mennesker i både glædelige og vanskelige tider i deres liv. Jeg har med min egen ro kunnet skabe et rum med varme og tryghed for de mennesker, jeg har haft fornøjelsen at arbejde med. Jeg har selv født 3 børn henover en periode på 10 år, og jeg har bistået venner og veninder i deres graviditeter og fødsler.
Som gravid og kommende forældre kan du i mig finde en tryg og tydelig Fødselsterapeut, som kan guide dig igennem de tidspunkter som bliver svære for dig. Jeg ved, at alle mennesker er forskellige, og reagerer forskelligt på pres. Både det pres som kommer udefra fra omgivelserne, og samtidig det pres vi som mennesker ligger på os selv. Mit fokus vil gennem hele forløbet; op til -, under – og efter fødslen være på dig og dine behov. Samtidig vil mit fokus være på dig og din partner, og hvordan I som par bedst muligt støtter hinanden.
Jeg kan op til og under fødsel hjælpe dig med medicinfri smertelindring. Jeg er uddannet kropsterapeut med særligt fokus på kvindekroppen. Jeg kan med blid massage og tryk på akkupressurpunkter smertelindre dig, og dermed hjælpe dig til det nærvær du ønsker dig, i din egen fødsel.
Efter fødslen kan min viden om kroppen, og de forandringer den undergår, hjælpe dig tilbage i balance.
Under hele fødslen tager jeg noter til vores videre samtale om forløbet, så vi i fællesskab kan få vendt de tanker og følelser I efterfølgende gør jer.
En fødsel er ikke kun en fysisk rejse. Det er i høj grad også en mental rejse, og jeg har en viden om den psykologi som ligger bag.
Efter fødslen kommer jeg på besøg hjemme hos jer, og støtter jer i at komme i gang med familielivet på en tryg måde.
Ved hjemmebesøgene kan vi tale om:
- Fødselsoplevelsen – jeg gennemgår mine noter og tanker sammen med jer
- Amning
- Tilknytning til den lille nye baby
- Din krop efter fødslen
- Har du/I det godt?
- Jeres undren, tvivl og spørgsmål
- For mig er relation og tilknytning helt centrale omdrejningspunkter for familiedannelsen. Når et nyt lille menneske bringes ind i familien, ændrer det grundlæggende på dynamikken. Det betyder, at vi tilbydes muligheden for at se hinanden på en ny måde og i nye relationer.
Jeg har en stor viden om graviditet, fødsler og tiden efter, samt en ydmyghed for at følge netop dig/jer på jeres rejse.
Jeg glæder mig til at være en del af jeres families rejse.
Uddannelse og relevante certificeringer:
- Pædagog – 1999 – Københavns socialpædagogiske sem.
- Systemisk og narrativ konsulent – 2009 – Inpraxis, Hillerød
- Mentalisering i familiearbejde – 2013 – Center for Mentalisering, Århus
- Kropsterapeut – 2019 – TOTUM, København
- Fødselsterapeut – 2020 – Fødselsterapeuten, København
Interesseområder/Specialer:
-
Sårbare kommende mødre
-
Kommende mødre med traumer
-
Kommende mødre som har brug for en stærk og tydelig støtte
-
Psykologi og samtale