Sarah Steffens Sørensen

Information:

  • Fulde navn: Sarah Steffens Sørensen

  • Alder: 32 år

  • Børn: Søn fra 2015 og en datter fra 2018

  • Dækker områder: Randers, Favrskov, Hobro – Er du i tvivl om jeg kan komme til dig, så kontakt mig.

  • Kontakt oplysninger: Sarah@kroproogbalance.dk eller 42 833 877

Om Sarah

Jeg brænder for at støtte og hjælpe par eller solomødre til en bedre fødselsoplevelse. Alle ønsker en god fødsel, men presset forud for kan blive stort og frygten størrere. Det handler ikke om at være god eller dårlig til at føde, men hvad du har gjort for at forberede dig på din fødsel.  Jeg vil gerne skabe de bedste forudsætninger for dig og din partner, og hjælpe jer til at tage styringen af jeres kommende fødsel. 

Jeg indkludere begge forældre i forberedelserne og i fødslen. Har du valgt at få et barn uden en partner eller kan din partner ikke deltage i fødslen, vil jeg i forløbet være din primære omsorgsperson.

Udover at støtte dig og din partner inden og under fødslen, vil et forløb hos mig også inkludere støtte efter fødslen. Der er rigtig mange som ser fødslen som et klimaks, men der kommer også en tid efter fødslen. Det er sjældent at man er forberet på de følelser og udfordringer man står med efter fødslen – både som kvinde, mand og par. Det er en kæmpe omvæltning at blive forældre. Dette skal man huske at tage hånd om, og her vil jeg være der for jer.

Som person er jeg meget rolig, nærværende og tillidsfuld. Jeg tager udgangspunkt i jer og jeres ønsker, så vi får et skræddersyet forløb der passer til jeres behov.  

Min vej til fødselsterapeutskolen

Jeg er uddannet psykomotorisk terapeut i 2015. Under uddannelsen blev jeg præsenteret for fødselsforberedelse og har lige siden haft en følelse af, at det var i den retning jeg skulle engang. I 2019 startede jeg min egen virksomhed – ”Krop, ro og balance”, hvor jeg kører ud som massør og psykomotorisk behandler. 

Gennem mit arbejde med massage, har jeg mødt mange nybagte mødre. Oftes faldt snakken på den manglende fødselsforberedelse. En dag var der en kunde, der sagde, ”du skal da være doula!” Det tændte et nyt lys i mig og jeg gik straks hjem og undersøgte, hvad en doula var. Da jeg faldt over fødselsterapeutuddannelsen, var jeg ikke i tvivl om, at det var det jeg skulle. 

Interesseområder/Specialer:

  • Fødselsforberedelse

  • Smertelindring og mestring

  • Meyermetoden 

  • Rebozo

  • Massage

  • Krop-psyke sammenhæng 

  • Tilknytning

  • Efterfødsels reaktion

  • Babyens motorik