Kvinder har født børn og kvinder har fået hjælp til fødsler, lige så længe menneskeheden har eksisteret. I tidligere tider har det været  kvinder, som selv havde født børn og derfor havde erfaring omkring fødsler, der trådte til ved fødsler.

Fødslen var ud over en privat familie begivenhed også en social begivenhed, som markerede en af livets mange overgangsfaser, og der har samtidig været en række sædvaner og traditioner omkring fødslen, som sikrede at den fødende kvinde fik støtte og vejledning og også fik hjælp til det praktiske i hjemmet efter fødslen, så hun kunne hvile og få amningen i gang.

Dengang vi i Danmark var et bondesamfund hjalp man hinanden i dagligdagen i landsbyen og når kvinder skulle føde var det erfarne nabokoner, der hjalp under fødsel, som foregik hjemme. Nabokvinderne sørgede også for mad og drikke og behørig fejring af fødslen, når den var vel overstået. Efter fødslen blev den nybagte mor i sengen for at komme sig i nogen tid og der var tradition for at landsbyens kvinder kom på visit for at se barnet, – men også for at bringe mad til den nye familie, den såkaldte barselspotte.

Man skal selvfølgelig ikke idyllisere fortiden. For det var også forbundet med stor risiko at føde børn i gamle dage, hvor der ikke var mulighed for lægehjælp eller indgreb, hvis fødslen ikke gik som forventet eller gik i stå.

Heldigvis har vi i dag et fantastisk sundhedsvæsen med læger og jordemødre, hvis viden og faglighed, har en afgørende betydning for at det i dag er meget sikkert at føde børn, både når vi føder på hospitalet og hjemme.

Samtidigt er det desværre sådan at vores sundhedsvæsen er under pres og det fører til en række forringelser af den service om omsorg man kan forvente, når man har brug for det. Dette rammer også fødselsområdet.

Der bliver fra både fødende kvinders, lægers og jordemødres side råbt vagt i gevær. Fødsels- og barselsområdet er blevet udsat for besparelser i en grad, som gør, at der ikke længere er ro og tid til, at en naturlig fødsel kan gå sin gang, og tid til at nybagte mødre kan komme sig og få amningen i gang under kyndig vejledning fra personalet på hospitalet. 

Man kunne for nyligt læse på dr.dk, at Hvidovre hospital har besluttet, at skære gevaldigt på opholdet for kvinder der har haft en ukompliceret fødsel. Førstegangsfødende bliver nu sendt hjem efter bare 8 timer. Mødrehjælpen gør i artiklen opmærksom på, at det er vigtigt, at nybagte mødre ikke bliver sendt hjem for hurtigt:

”Det er vigtigt at huske på, at en fødsel ikke kun er en medicinsk øvelse. Det er overvældende at føde et barn. Selvom det for mange er en medicinsk ukompliceret fødsel, så er det ikke nødvendigvis en følelsesmæssig ukompliceret fødsel. Det er jo et af de mest epokegørende tidspunkter i ens liv.”

Men de ambulante fødsler er ikke et nyt fænomen. På Rigshospitalet har det længe været sådan, at fødende bliver sendt hjem 4 timer efter fødslen, hvis den er forløbet uden komplikationer.

Så selvom vi på den ene side, kan være taknemmelige for at kunne føde i tryghed med hjælp fra jordemødre og læger, så er der på den anden side stadig et uopfyldt behov for ro, hjælp og støtte. Især par, der skal være forældre for første gang har brug for tid, nærvær og adgang til kundskab om graviditet, fødsel, amning, spædbarnspleje, tilknytning, familiedannelse og alt hvad der ellers skal opleves og læres for første gang, når baby bliver omdrejningspunkt i tilværelsen. Og her er den hjælp, som stilles til rådighed i forbindelse med fødslen begrænset.

Derfor er det så vigtigt, at nye familier rækker ud og bringer deres netværk i spil. Veninder og mødregrupper spiller en vigtigt rolle som ramme for omsorg og erfaringsudveksling om moderskabet for de fleste kvinder. Men som vi lever i dag, er familieforøgelse mere en privat  end en social begivenhed og der er heller ikke altid tid og erfaring til stede i ens nære familie og vennekreds, ligesom det kan være svært at bede om aflastning og hjælp til praktiske gøremål, når man ved, at alle har travlt med sit eget. 

Flere steder i verden er det helt almindeligt at have en privat fødselshjælper med til fødslen og at få privat hjælp efter fødslen og heldigvis er det også ved at blive mere udbredt i Danmark. Hos Fødselsterapeuten, mener vi, at det burde være en mulighed for alle kvinder, der ønsker det og har brug for det.

Fødselsterapeuter følger en lang tradition for at kvinder hjælper kvinder. De bidrager med omsorg, nærvær og vejledning, der træder ud af egne erfaringer og en bred viden om graviditet, fødsel og spædbørn, og hjælper kvinden og hendes partner godt igennem graviditet og fødsel og til at finde sig rette i den nye livssituation med baby. Det er en stor og vigtig opgave, som fødselsterapeuterne løfter og det kræver sin kvinde at være fødselsterapeut: empati, personlig styrke, faglig indsigt, selvindsigt og menneskekundskab.

Samtidig er det givende og dybt meningsfyldt at virke som fødselsterapeut. Det er netop ønsket om at give nærvær og omsorg til andre kvinder omkring en af livets vigtigste begivenheder, der er drivkraften for fødselsterapeuter og doulaer.

Når vi på fødselsterapeutuddannelsen modtager ansøgninger fra kvinder, der gerne vil uddanne sig til doulaer eller fødselsterapeuter er det, som springer i øjnene, dels at vi som kvinder bærer oplevelsen af vores børns fødsler med os gennem hele livet på godt og ondt, dels et stærkt ønske om at stille sig til rådighed for andre kvinder, så deres fødsler bliver lige så gode og fantastiske som de drømmer om og så de føler sig rustet til moderskabet.

Vi ved derfor at der er brug for fødselsterapeuter og vi sørger for, at de kvinder,  der brænder for at hjælpe andre kvinder, har den viden og de værktøjer, der skal til for at gøre en kæmpe forskel.

Læs mere om vores uddannelse til fødselsterapeut og kom til et af vores informationsmøder. Vi har holdstart i maj og oktober 2021 – og du kan stadig nå at komme med.